Facebook, der nu er en del af det større moderselskab Meta Platforms, har udviklet sig markant siden grundlæggelsen i 2004 af Mark Zuckerberg og hans studiekammerater på Harvard University. I løbet af årene, da Facebook udvidede sig til et globalt teknologisk kraftcenter, blev spørgsmål om dets ejerskab mere komplekse. Selvom det er offentligt handlet, forbliver kernen af Facebooks kontrol hos Mark Zuckerberg, som bevarer betydelig magt over virksomhedens retning og beslutninger. Denne artikel dykker ned i, hvem der ejer Facebook, hvordan dets ejerskab er struktureret, og de store aktionærer, der påvirker denne sociale mediegigant.
Mark Zuckerberg, medstifter af Facebook, bevarer den største andel af kontrollen over virksomheden. Selvom han ikke ejer størstedelen af selskabets samlede aktier, besidder han en særlig aktieklasse, der giver ham omkring 60 % af stemmerne. Dette giver Zuckerberg enestående indflydelse på Facebooks strategiske retning og langsigtede mål. Zuckerbergs ejerskab har været et emne for debat, da mange kritikere hævder, at så meget kontrol i hænderne på én person kan kvæle eksternt input. Men hans ledelse er også krediteret for Facebooks voldsomme stigning.
I oktober 2021 omdøbte Facebook til Meta-platforme, hvilket signalerede et skift i retning af at udvikle "metaverset". På trods af denne ændring forbliver virksomhedens ejerskabsstruktur stort set den samme, med Zuckerberg stadig i kontrol. Meta Platforms omfatter nu Facebook, Instagram, WhatsApp og Oculus blandt andre datterselskaber, hvilket gør det til et diversificeret teknologikonglomerat. Aktionærer i Meta omfatter institutionelle investorer, hedgefonde og individuelle investorer, men Zuckerbergs unikke aktiestruktur sikrer hans kontrol.
Selvom Mark Zuckerberg har en betydelig magt, ejer store institutionelle investorer som Vanguard Group og BlackRock også betydelige dele af Metas aktier. Disse finansielle virksomheder er de største aktionærer i form af egenkapital, men deres stemmestyrke er begrænset sammenlignet med Zuckerbergs på grund af hans særlige aktieklasse. Institutionelt ejerskab er afgørende for at bevare tilliden til aktiemarkedet og give finansiel stabilitet til Meta-platforme.
Ejerskabet af Facebook vil næppe ændre sig dramatisk i den nærmeste fremtid. Så længe Zuckerberg bevarer sin stemmeflertal, vil han fortsætte med at styre virksomhedens fremtid. Men efterhånden som Meta diversificerer sig til nye teknologier som virtual reality og metaverset, kan aktionærindflydelse udvikle sig. Den voksende offentlige kontrol over sociale medieplatformes indflydelse på samfundet kan også presse ændringer i styring og ejerskab på lang sigt.
Efterhånden som Facebook fortsætter med at vokse og udvikle sig, er der stadig spørgsmål om, hvorvidt Zuckerbergs kontrol vil mindskes i fremtiden. Indtil videre har der ikke været meget, der tyder på, at han planlægger at træde tilbage eller reducere sin indflydelse. Men da teknologiindustrien står over for stigende kontrol og regulering, er det muligt, at eksterne faktorer, såsom regeringsindgreb eller aktionæraktivisme, kan påvirke strukturen af Facebooks ejerskab. Spørgsmålet om, hvem der ejer Facebook, er mangefacetteret. Mens Mark Zuckerberg fortsat er den dominerende kraft bag platformen, er ejerskabet delt mellem offentlige investorer og institutionelle interessenter. Overgangen til Meta Platforms Inc. har kun forstærket Zuckerbergs kontrol, hvilket gør det klart, at han vil fortsætte med at forme virksomhedens fremtid. Men med det stadigt udviklende teknologilandskab bliver det interessant at se, hvordan Facebooks ejerstruktur tilpasser sig i de kommende år.
Mark Zuckerberg ejer cirka 13% af Metas samlede aktier. Han besidder dog et flertal af B-aktierne, hvilket giver ham omkring 58% af stemmestyrken, hvilket giver ham mulighed for at bevare kontrollen over virksomheden.
Facebooks børsnotering i 2012 tillod offentligheden at købe A-aktier, hvilket gjorde selskabet børsnoteret. Mens det bragte nye investorer ind i folden, bevarede Zuckerberg kontrollen ved at besidde flertallet af klasse B-aktier med højere stemmestyrke.
Institutionelle investorer som Vanguard Group, BlackRock og Fidelity ejer betydelige mængder af Metas offentlige aktier. Selvom de ikke har væsentlig stemmestyrke sammenlignet med Zuckerberg, kan de påvirke virksomhedens økonomiske resultater og have en vis indflydelse på ledelsen gennem aktionærmøder.